ZXMOTO i Danmark, Sverige & Benelux

ZXMOTO i Danmark, Sverige & Benelux

C. Reinhardt er blevet officiel distributør af ZXMOTO i Danmark, Sverige og Benelux

Med tilføjelsen af ZXMOTO til vores portefølje styrker vi yderligere vores position som distributør af nogle af branchens mest spændende brands. I dag repræsenterer vi allerede Suzuki i Danmark samt VOGE-motorcykler og LONCIN ATV'er i Danmark, Sverige og Benelux.

Nu tilføjer vi endnu et stærkt navn – og et brand, der har skabt betydelig opmærksomhed på den internationale motorcykelscene.

Et brand, der tør udfordre de etablerede

ZXMOTO er ikke skabt til at følge strømmen. Brandet er bygget på motorsport, innovation og kompromisløs performance og henvender sig til motorcyklister, der ønsker noget andet end det sædvanlige.

Med et markant design, stærkt racing-DNA og en kompromisløs tilgang til udvikling har ZXMOTO hurtigt etableret sig som et af de mest interessante nye navne i branchen.

Modelprogrammet omfatter både gade- og offroad-motorcykler og er udviklet til kørere, der ønsker høj ydeevne, karakter og en motorcykel, der skiller sig ud fra mængden.

Klar til næste kapitel

Gennem de seneste år har vi investeret betydeligt i at opbygge en stærk organisation og et professionelt forhandlernetværk på tværs af vores markeder. Derfor føler vi os også klar til at introducere et brand som ZXMOTO.

Vi vil arbejde med nøje udvalgte forhandlere, der deler vores ambitioner og kan repræsentere brandet på den måde, det fortjener. Samtidig vil vi udvikle separate netværk til henholdsvis onroad- og offroad-segmentet for at sikre den bedst mulige specialisering og kundeservice.

Vores mål er ikke nødvendigvis at have flest forhandlere, men de rigtige forhandlere.

"ZXMOTO har en helt unik historie og en stærk identitet, som passer perfekt til den type motorcyklister, vi ønsker at nå. Vi har opbygget vores infrastruktur på tværs af fem markeder gennem flere år, og vi mener, at tiden er inde til at introducere et brand, der tør udfordre de etablerede spillere. Både vores forhandlere og kunder fortjener produkter, der flytter grænserne – og det er præcis, hvad ZXMOTO gør."

– Jens Stillenmunkes, Commercial Director, C. Reinhardt

Historien bag ZXMOTO

ZXMOTO blev grundlagt af Zhang Xue, tidligere medstifter af KOVE. Med ønsket om at skabe motorcykler uden kompromiser og med en mere markant profil valgte han at starte sit eget brand.

Allerede nu begynder ambitionerne at vise sig på racerbanen. Evan Bros Racing-teamet og den franske kører Valentin Debise har med ZXMOTO 820RR-RS opnået imponerende resultater i WorldSSP og markeret sig stærkt mod flere af de mest etablerede producenter i sporten.

ZXMOTO arbejder målrettet med performance, teknologi og design og har en klar ambition om at udfordre de traditionelle spillere på markedet.