VOGE MC i Danmark og Sverige

VOGE MC i Danmark og Sverige

C. Reinhardt A/S er stolte af at annoncere, at de er blevet den officielle importør af VOGE motorcykler i Danmark og Sverige. Partnerskabet markerer en ny æra for det nordiske motorcykelmarked

VOGE kombinerer avanceret teknologi med komponenter af højeste kvalitet for konsekvent at leve op til de strenge europæiske kvalitetsstandarder. Resultatet er pålidelige motorcykler i topklasse – til en yderst konkurrencedygtig pris.

VOGE er designet til det europæiske marked, hvor krav til design, holdbarhed og ydeevne er afgørende for succes. Med deres imponerende teknologiske løsninger og høje kvalitet har VOGE allerede vundet stor popularitet på markeder som Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Spanien. I 2024 blev der eks. registreret over 4.300 VOGE-motorcykler i adventure-segmentet i Spanien. Dette gør mærket til det næststørste på markedet – kun overgået af BMW.

C. REINHARDT – importør med 100 års erfaring i branchen

"Vi er utroligt glade for at stå bag introduktionen af VOGE-motorcykler til det danske marked", siger Jens Stillenmunkes, Division Manager for C. Reinhardt A/S. " VOGE repræsenterer innovation og kvalitet på højeste niveau og fantastisk værdi for pengene - noget vi trygt kan stå inde for. Vi er overbeviste om, at de vil blive en stor succes i Danmark" afslutter Jens Stillenmunkes.

Siden 1926 har C. Reinhardt været en pålidelig leverandør af motorcykelmærker til Danmark og Sverige – og siden 1971 Suzuki importør. ”Med næsten 100 års erfaring i branchen var beslutningen om at introducere VOGE motorcykler ikke svær” fortæller Jens Stillenmunkes.

Med C. Reinhardt A/S som importør er VOGE nu klar til at møde danske motorcyklister med et bredt udvalg af modeller, der appellerer til både nybegyndere og erfarne kørere.

Som en del af samarbejdet vil C. Reinhardt A/S tilbyde et omfattende service- og vedligeholdelsesprogram samt et udvalg af originalt VOGE tilbehør og reservedele.